Udvikling af mindre virksomheder

DACAAR støtter udviklingen af mindre virksomheder for at øge chancerne for et levebrød og forbedret livskvalitet for unge som ældre.

På billedet er et af DACAAR´s sykurser i Laghman provinsen, hvor studenterne efter endt eksamen kan åbne deres egne skrædderforretninger. DACAAR giver også tilskud til åbningen af deres forretninger.

Andre eksempler kan være 6-7 måneders erhvervsuddannelser som tømrer eller mobilreparatør. En del af projekterne er undervisning i at læse og skrive, ikke mindst tal.

DACAAR´s tekniske kurser følger retningslinjerne fra de afghanske ministerier. Og vi prøver at sikre afsætning af de produkter, som vore kursister kommer til at producere. Derfor lægger markedsundersøgelser til grund for hvert kursus.

Efter vellykket og afsluttet eksamen registrerer vi de færdige kandidater i den officielle database for dygtige teknikere, håndværkere og landmænd. Og hver studerende bliver forsynet med et værktøjssæt og tilbydes et starttilskud til egen virksomhed. Desuden får de rådgivning og støtte af DACAAR’s lærere de første seks måneder af firmaets levetid.

Vores data viser, at 90 % af kandidaterne med succes har benyttet sig af tilskuddet til opstart af små virksomheder i deres lokalområder.

Over 600.000 modtagere er der årligt i erhvervsprogrammerne, og en tredjedel er kvinder.